Nu kan vi igen mødes til FDF!

13.05.2020

Der er godt nyt til alle os der savner at være sammen til FDF. 

Det er nu tilladt at mødes i foreningslivet i mindre grupper udendørs. Vi er derfor klar til at starte forsigtigt op med møder med afstand og høj hygiejne fra mandag d. 18. maj til normal mødetid.

 

Det bliver ikke FDF helt som vi kender det, da vi skal starte ansvarligt op og følge en række retningslinjer

 

  • Der må maksimalt samles 10 personer - og kun udendørs.

  • Alle skal holde én meters afstand til andre. Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, f.eks. sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse m.v., skal der fortsat holdes en afstand på to meter.

  • Kredsen skal være særligt opmærksom på høj håndhygiejne. Brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

  • Alle, der oplever symptomer som feber, hoste og muskelømhed, skal blive hjemme. Opståede milde symptomer skal medføre, at det pågældende medlem sendes hjem.

  • Der skal så vidt muligt anvendes personlige rekvisitter og udstyr (fx sangbøger), når det er nødvendigt for aktiviteten. Er dette ikke muligt, skal kredsen være ekstra opmærksom på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang udstyret skifter hænder.

  • Aktiviteterne må kun være udendørs, og altså ikke i kredshuse eller lokaler. Hvis et toilet undtagelsesvis bruges, skal det rengøres.

 

For at vi i fælleskab kan overholde retningslinjerne, er der en række praktiske foranstaltninger, som vi alle skal hjælpe hinanden med at overholde.

 

  • Mød ikke op til FDF med symptomer!

  • Forældre må hente og bringe ude ved vejen hvor en leder tager imod og fortæller hvor du skal være.

  • Grunden ved FDF huset opdeles i to så der er plads til to grupper med maks. 10 personer i hver.  

  • Da der ikke er plads nok til alle ved FDF huset vil klasserne på skift holde møder andre steder.

  • Det er derfor ekstra vigtigt at I følger med i programmet for jeres klasse via fdfholstebro.dk/aktiviteter så I ved hvad der skal ske og hvor mødet afholdes.

 

Vi ses på mandag!

 

Se mere her!

 

 

Please reload