top of page

Gør jer klar til en fantastisk Valhalla-sommerlejr på Venøborg

  • fridafisker
  • May 6
  • 2 min read

Kom med på FDF-sommerlejr på Venø d. 5-9. juli 2025 - tilmeld dig her!


Årets tema: Valhalla og nordiske guder

Hvor ligger Valhalla - de nordiske guders borg, hvor Odin bor og fester med sine krigere? Du tror det måske ikke, men Valhalla ligger faktisk på Venø. Så kom med til Odin og Thors rige, hvor de gode kæmper mod det onde


I år skal vi på sommerlejren besøge Asgård og Valhal, som er her hvor de gamle nordiske guder såsom Thor, Odin, Freja og mange flere bor og regerer. Det bliver uden tvivl både sjovt, men også udfordrende, når vi skal lære af guderne og beskytte os imod de onde jætter, der prøver at indtage Valhal. Men mon ikke det gode nok skal sejre til sidst!


Sommerlejr er vidunderligt!

En FDF-sommerlejr er årets lejrtur, hvor vi i kredsen tager af sted og har god tid til hinanden. Det er her, hvor alle børn har mulighed for at 

lege med dem, der er større eller mindre end sig selv. Og vigtigst af alt, så er det her, de møder voksne med noget på hjertet og voksne, der frivilligt giver sig god tid. 


Praktisk info:

Sted

Sommerlejren foregår på Venø lige ud til den smukke Limfjord: Venøborg, Nørskovvej 7, 7600 Struer


Tidspunkt

Lejren starter på fastlandssiden ved Venøfærgen lørdag d. 5. juli kl. 9.45. Her tager vi sammen færgen over til Venø. Lejren slutter for alle onsdag d. 9. juli kl. 15, hvor forældre og søskende er velkomne til fælles lejrbål og afslutning.


Tilmelding

Pris: 700 kr. pr. person

Tilmelding sker på https://medlem.fdf.dk/event/id/5886/register senest mandag d. 16. juni. Du skal logge ind med dit FDF-medlemsnummer for at tilmelde dig.


Deltagerbrev og pakkeliste 

Inden lejren modtager alle deltagere et brev med pakkeliste og andre vigtige informationer, så hold godt øje med mail og Facebook. 


Forældre på lejren

Vi har god tradition for at invitere forældre med på lejr som køkkentanter eller køkkenonkler - eller bare som ekstra hænder på lejren. Det er nødvendigt med 2-3 forældre, som kan hjælpe med at få lavet noget lækker lejrmad, så de sultne sommerlejr-maver kan mættes. 


Vi har styr på indkøb og opskrifter, så det skal du som forælder ikke tænke på. Du kan deltage et par dage eller gerne hele lejren, hvis muligt. Om aftenen hygger køkkentanterne med lederne. Det er også en skøn mulighed for, at du som forælder kan dele en sommeroplevelse med dit barn og opleve FDF på nærmeste hold.


Kontakt Allan på tlf. 28 95 09 62, hvis I kunne have mulighed for at hjælpe en eller flere dage på lejren.


Tag en ven med på sommerlejr

Har du en ven, veninde, kusine, fætter eller nabo, som kunne have lyst til at komme med på sommerlejr? Så er der mulighed for det! Kontakt en kredsleder for at høre mere.


Kontakt

Har du spørgsmål til sommerlejren? 

Kontakt kredsleder Frida eller Karsten

Tlf. 28298016 / 21851735






 
 
 

Commentaires


bottom of page