top of page

Historie

Frivilligt Drenge- og Pige Forbund, FDF er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med mere ca. 22.000 medlemmer over hele landet i 380 kredse. 

 

Formålet var lige fra starten i 1902, at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus og give dem masser af gode oplevelser.

 

Indtil 1952 var FDF kun drenge, men så kom FPF til for pigerne og senere blev FDF og FPF lagt sammen til FDF/FPF. I dag hedder vi alle FDF. 

 

FDF i Holstebro siden 1915

FDF i Holstebro blev stiftet i 1915 af overlærer Søby. Lige efter Anden Verdenskrig havde kredsen 400 medlemmer. Siden kom der flere kredse i byen. I dag kan du blive FDFer i Holstebro hos os i FDF Holstebro 1. kreds eller hos FDF Mejdal.

 

Aktiviteterne i FDF har ændret sig meget op gennem tiden. Men formålet har altid været det samme: at møde børn og unge med et budskab, der giver tro, håb og mod på livet i al mangfoldighed. 

 

FDF i dag

Aktiviteterne i FDF er mangfoldige. Vi er meget ude i det fri for at skærpe børnenes interesse for naturen.

 

Vi ønsker også at styrke børnenes fantasi, ansvar og tolerance for hinanden. Det sker ved at give udfordringer til den enkelte og samtidig styrke fællesskabet i både klasse og kreds.

 

Se meget mere om FDF på Landsforbundets hjemmeside her

 

bottom of page